Ta' på tur / Få dit eget arrangement / Natur og Kultur

Vi spejler os i Højby Sø!

Højby Sø er et spejlbillede af menneskets forhold til naturen - fra istiden til i dag. Ingen andre steder i Geopark Odsherred kan man i samme grad aflæse vores afhængighed og påvirkning af naturen som i Højby Sø.
Kom med på en lille vandring langs tre af søens bredder og få en indsigt i livet omkring Højby Sø, på godt og også lidt ondt, igennem tiden.
Du kan også tage med på en "annonceret"  guided tur.
Her betaler du 60 kr for voksne og 30 kr for børn.
Tjek - Ta' med på tur - for hvornår.
 
Mødested: P-pladsen på Højby Hovedgade, overfor nr. 41 (genbrugsbutikken)
Pris: Efter aftale, dog min. 1200 kr
Varighed: 2½ timer

Når mørket sænker sig - I vogterdrengens fodspor - vandring

Vi vandrer i skumringen over det genskabte overdrev og ind til den nedlagte landsby i Ulkerup Skov.
Med risiko for at blive ellevilde - eller bjergtagne - følger vi i fodsporene på en vogterdreng fra det attende århundrede.
Vogterdregen er blevet ellevild i en pige og har glemt at vogte dyrene på det store fælles overdrev for hele Egebjerg Sogn. 
Vi følger hans sene hjemtur til Ulkerup landsby og oplever de myter som dengang forklarede naturfænomener og gode leveregler samt dækkede over uheldige hændelser.
På turen fornemmer man datidens øde landskab og mørkets magt over vores fantasi.
 
Sted: Egebjerghalvøen og Kongsøre 
Pris: Efter aftale
Varighed: 2½ time

Historiens sus i skovene - vandring

Vandring i Annebjerg og Ulkerup skove, hvor vi ser de mange kulturhistoriske spor og hører, hvad de kan fortælle os.
Annebjerg skov er præget af bronzealderens spor, men også lidt af nyere tid.
Ulkerup skov bærer mange spor fra den gamle landsby, der lå midt i skoven. Agerstrukturer og fægang fortæller stadig en skovlandsbys historie.
Turen tilrettelægges efter jeres ønsker og behov. Der er også mulighed for at lave et kortere eller længere ophold i den gamle barklade i Annebjerg Skov.
 
Sted:
Pris: Efter aftale
Varighed: 2½ time
Højby sø
 
 
Når mørket sænker sig
Orkanen Bodil nedlagde kongeegen Chr. d. 8.
Sidst opdateret 24.10.2023
                    Jørgen Stoltz & Anna Andersen   CVR: 57894415   Egebjergvej 166, 4500 Nykøbing Sj.   T: 5993 0216 / 2048 8916   silvadanica@msn.com