Naturen / Odsherreds natur og landskab

Odsherred - et landskab i forandring 

Afståelser af store landområder til Preussen og Østrig i 1864 skærpede fædrelandsfølelse og sammen med den tekniske udvikling blev landskabet ændret voldsomt de følgende 100 år. Inddæmninger af fjorde og vige samt tørlægning af moser og søer forøgede det lille Danmark med over 3% dyrkbar jord. Det var der brug for dengang.
Odsherred bærer særligt præg af denne menneskeskabte landskabsændring med en forøgelse af det dyrkbare areal på hele 20%. Udviklingen i vores samfund har siden medført at vi i dag ikke udnytter denne udvidelse til landbrug alene. Byer og veje har taget deres del, der er blevet plantet skov og landbruget har flyttet dyrkningen til disse mere frugtbare jorde. De ringere og mere sandede jorde er udstykket til fritidsgrunde og de mest vanskelige vådbundsarealer er givet tilbage til naturen (Hovvig, en del af Klint Sø og Trundholm Mose og senest Højby Sø).
Trolden, der gik sig en tur
Måske er der også andre, der har haft en finger eller måske flere med i spillet, for at give Odsherred den udformning, det har i dag? Det hedder sig at Trolden Lars Krans ville bygge en “bro” til Sejerø. Han fyldte sine store vanter med jord fra klint - Hermed opstod Klint Sø. På vej ud over Sjællands Odde gik der hul på den ene vante, hvorved Lumsås og Ebbeløkke blev dannnet. Senere gik der også hul på den anden vante og bakkerne fra Overby til Yderby opstod. Lars Krans opgav nu at komme tørskoet til Sejerø og smed den sidste rest jord ud i Kattegat så Gniben opstod
Isens vandring
En for mange knap så spændende forklaring på det smukke, kuperede landskab på Odden er, at bakkerne har været ude på en langt længere vandring med den op til flere km tykke is, som for 20.000 til 14.000 år siden bevægede sig ind over landet af flere omgange. Da klimaet blev varmere smeltede isen og de mængder af ler, sand, grus og sten, som var frosset fast i isen under fremrykningen, blev nu liggende der, hvor isen smeltede. Noget blev skyllet med smeltevandet og dermed sorteret i størrelse og lagdelt (markeret med rødt på kortet). Mens andet blot blev liggende på isens overflade i stadig tykkere lag i takt med at isen smeltede (markeret med brunt på kortet).
Jordartskortet over Odsherred
Ja - venner se nu på dette jordartskort over Odsherred. Det er et andet kort end vi plejer at kigge på ... Det fortæller om, hvad det er for en jord, vi har bosat os på, og hvordan den er opstået. Den røde og brune farve viser sammen med den grønne farve hvilke områder, der er skabt under sidste istid (morænedannelser). Den grønne farve viser alle de lavninger, hvor der efter istiden har været ferskvandssøer. Nogle af disse søer er groet til og blevet til moser, andre er forblevet som søer på grund af deres dybde, indtil de altså så er blevet tørlagt i nyere tid. I den genskabte Højby Sø er der målt 11 meter ferskvandsdynd, så der går nok et par tusinde år før den gror til, ved mindre man igen får brug for at tørlægge den. De blå farver viser tidligere dannelser i saltvand, såkaldte marine aflejringer. De lyseblå er hav og fjordbund, mens de mørkeblå er strandvolde. De store lyseblå partier i Lammefjorden, Sidingefjord og til dels Klint Sø og ved Nykøbing er menneskeskabte tørlægninger, hvorimod de øvrige lyseblå partier er gammel havbund. Odsherred har sammen med det øvrige nordøstlige Danmark (fra Køge til Skagen) hævet sig, som en reaktion på det tryk isen har ydet. I yngre stenalder stod havet således ca. 5 meter højere end i dag. Det ses tydeligt mange steder f.eks. er skrænterne langs Kirkeåsvejen og Solåsen ved Ebbeløkke gamle kystskrænter, som stenalderhavet har skvulpet ind mod for 6000 år siden. Havbundens gradvise stigning ses tydeligt af de mange mørkeblå strandvolde, som angiver kystliniens vandring og sammenkitningen af moræneøerne. Strandvoldene opleves særlig tydelig på Overby Lyng, i vestenden af Sonnerup Skov, i Nyrup Bugt, på Korshage og så langt inde i landet som området mellem Nykøbing og Rørvig.
Sandflugt - også stor forandring af landskabet
Midt i perioden mellem de naturlig skabte geologiske processer og de menneskeskabte landvindinger er der sket landskabsforandringer, som formentlig er uforvarent igangsat af for hård græsning af de grønne klitter efter perioder med lange, hårde vintre, hvor fodret slap op. Når grønsværen i en klit brydes, opstår der sandflugt. Det skete især i Jylland, men også i Odsherred og Nordøstsjælland. Således måtte Rørvig by flyttes fra der, hvor Kirken ligger og ud til fjorden. Jorderne blev dækket af goldt flyvesand og man blev i 1869 nødt til at ekspropriere jorderne, så man kunne standse sandflugten ved at plante dem til. Datidens problemer erkendes tydeligt når man går en tur i Sandflugtsplantagen eller på Højsandet og ser de store flyvesandsdannelser. Højsandet er dannet, ved at flyvesandet har lejret sig omkring et stendige. Hver gang man satte et nyt risgærde oven på det overdækkede gærde, føg også det til i sand. At Odsherred til stadighed forandres, såvel af naturens egen hånd som af menneskehånd, ses i dag ved Korevlerne, Korshage og Skansehage, hvor naturen er rundhåndet og bygger nyt land og ved Søndervang og andre skrænter på Odden, hvor havet tager af den jord, Lars Krans tabte. Der bortgraves grusbakker til vejbyggeri og der bygges broer af menneskehånd, større end den Lars Krans skabte i fantasien.
God tur i det foranderlige landskab.
 
Af Skov- og landskabsingeniør Jørgen Stoltz
 
Venner, ser på Danmarks kort,
ser, så I det aldrig glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
thi det fædreland er vort!
Målt med verden er det lille,
derfor ingen plet at spilde!
Målt med hjertet er det stort,
dér er Danmarks saga gjort!
 
Verset er fra den kendte sang: ”Vort Land, et geografisk digt” skrevet af Chr. Richardt i 1889.
Sidst opdateret 05.08.2017
                    Jørgen Stoltz & Anna Andersen   CVR: 57894415   Egebjergvej 166, 4500 Nykøbing Sj.   T: 5993 0216 / 2048 8916   silvadanica@msn.com